AutoIT vil være autobrancheorganisationernes foretrukne
center for IT, der rådgiver om IT samt udvikler
og driver IT-løsninger til gavn for autobranchen og
relaterede virksomheder og myndigheder.
Digitalisering i den offentlige forvaltning på autoområdet er et
emne af stigende vigtighed for autobranchens aktører. AutoIT
vil som sparringspartner og rådgiver for
brancheorganisationerne i autobranchen proaktivt følge med i
udviklingen, skabe relationer på IT-området og medvirke
til en gunstig udvikling for autobranchens aktører.
Aktører i autobranchen (bilforhandlere, værksteder, m.v.) er i
stigende grad afhængige af IT i hverdagen. Der er mange
IT-leverandører i autobranchen og indenfor de fleste felter er der
sund konkurrence og gode produkter. På visse felter er der dog
behov for dels mere konkurrence og dels bedre produkter. AutoIT vil
løbende lokalisere disse felter og bidrage til forbedringer.
AutoIT akkumulerer løbende en stor mængde viden om
bilmarkedet. Baseret på denne viden vil AutoIT udvikle og
drive IT-løsninger, der kan anvendes af aktører såvel indenfor og
udenfor autobranchen.