Auto IT ansætter tidligere landechef for Facebook

16 mar 2023 | Auto IT

Det danske it-selskab Auto IT har hentet en tidligere Facebook-landechef til at styrke salg og marketing. Han skal rådgive bilforhandlere.

Jan Christiansen er startet hos Auto IT som Senior Digital Konsulent. Med i bagagen har han blandt meget andet en årrække som Country Manager for Facebook, som han havde ansvaret for at starte op i Danmark. Han har også været ansvarlig for salg hos Jubii, Berlingske Media og marketingbureauet Bates Y+R. Ligeledes har han på konsulentbasis udviklet digital strategi for bl.a. Lego, Novo Nordisk, Oister mfl.

Hos Auto IT skal han styrke den digitale salgs- og marketing indsats, og rådgive bilforhandlerne, der er kunder hos Auto IT, med deres digitale strategi heriblandt større webprojekter og digital annoncering.

Jan Christiansen er 47 år gammel og bor i København med sin hustru og søn.

Læs mere i brancheavisen Motormagasinet her.

Tjek Jan Christiansens LinkedIn-profil her.