Biltorvet med endnu et rekordbeløb til aktionærerne

22 feb 2017 | Biltorvet.dk

"Biltorvet er i dag en sund og stabil forretning med stort potentiale, og det er dejligt, at vi endnu engang kan belønne vores aktionærer ved at sende et rekordstort beløb retur,” siger direktør for Biltorvet A/S, Claus Nyboe."

”En ting er dog at sende penge direkte tilbage, noget andet er den merværdi, som aktionærerne og andre bilforhandlere får med salgsværktøjer som AutoDesktop og CRM. Det seneste år har været præget af stor vækst og mange initiativer, som gør bilsalg endnu smartere. Vi mærker stor interesse for digitaliseringen af bilsalget og den kerneforretning har vi speederen helt i bund på,” lover direktør Claus Nyboe.

Millioner til bilforhandlere
Sidste år fik aktionærerne 2,5 mio. kr. tilbage. I år er det tal vokset til 2,7 mio. kr. og det er ny rekord. Biltorvet A/S er midt i en aktieemission, hvor forhandlere kan få del i udbyttet og købe nye aktier, samt få indflydelse på udviklingen af digitale produkter. Aktieudvidelsen går planmæssigt og den opbakning er direktøren glad for.

”Vi arbejder hele tiden på nye tiltag og løsninger, og der sker mange spændende ting i løbet af 2017, som skal hjælpe bilforretningerne, men selvfølgelig også gøre Biltorvet A/S til en endnu bedre forretning. Det er til glæde for alle bilforhandlere og især vores aktionærer. Som et sundt og godt aktieselskab udbetaler vi også et loyalt udbytte til de forhandlere, der bruger os og investerer i os,” forklarer Claus Nyboe.

 

Udvidelse af Biltorvet i medvind