Full Stack Udvikler til Biltorvet.dk

25 apr 2018 | Biltorvet.dk

Dygtig Full Stack Udvikler søges til biltorvet.dk. Biltorvet A/S er autobranchens egen IT-virksomhed med mange aktiver og stor vækst. Biltorvet er storleverandør af bildata og forskellige opslagsværker til autobranchen. Deres mest kendte aktiv er brugtbilsportalen biltorvet.dk, hvor ca. 40.000 biler er til salg, og den er dermed en af Danmarks største.

Biltorvet arbejder for at skabe hurtigere og bedre forbindelse mellem bilforhandlere og bilkøbere gennem innovation og tæt interaktion med branchens udøvere.

Biltorvet har fornyligt været gennem en omfattende trivselsundersøgelse via Great Place to Work Institute Inc. Denne trivselsundersøgelse mundende ud i en certificering som en af de bedste arbejdspladser i Europa.

Biltorvet har 52 ansatte, og er beliggende i Taastrup, 5 minutters gang fra Høje Taastrup St.

Der er en flad struktur, og virksomheden lever af at være innovative. Biltorvet følger ikke bare med udviklingen – men tegner den. Det giver et kreativt og levende arbejdsmiljø.

Om jobbet:

Som Full Stack Udvikler bliver du en del af Web afdelingen med i alt 11 ansatte.

Web afdelingen består af forhandler webteamet, der leverer hjemmesider og løsninger til forhandlere og importører, og biltorvet.dk.

Du kommer til at arbejde videre med biltorvet.dk løsningen, i et team på fire kollegaer, hvis kompetencer er fordelt på frontend, backend, projektstyring, sitemanagement og UX og UI.

Arbejdsopgaverne kommer til at variere fra mindre features, du selv i høj grad udvikler fra database til frontend, og til store projekter, som laves i fællesskab med teamet.

Vi arbejder med Scrum i en lettere tilpasset udgave, som agile metoder er flest, og du kommer mange gange til at møde forretningen igennem product owner, men vil også skulle kunne indgå i samarbejde direkte med konsulenter, salg, ledelse og eksterne aktører.

Du er hjemmevant i Visual Studio, har erfaring med Jira, TeamCity eller lignende systemer til hhv. sagshåndtering og build og deployment, du kan din T-SQL, har måske erfaring med Lucene, Elastic Search eller SOLR, og studser ikke over ord som Bower og Gulp.

Vi arbejder med SOLID principper, og du vil være godt stillet, hvis du har kendskab til disse eller andre designprincipper.

Du vil have afgørende indflydelse på Biltorvets fremtidige arbejde med mange tusinde daglige brugere, og du vil få en hverdag med stor medbestemmelse.

Du bliver en del af hele udviklingsforløbet i et meget kompetent team, der stiller krav til hinanden.

Profil:

Som Full Stack Udvikler har du minimum 5 års relevant erfaring med frontend-udvikling, og har minimum et par års erfaring med backend.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse indenfor IT, og du har erfaring med følgende programmer, teknologier, systemer og sprog:

  • .Net (Core)
  • CSS3
  • HTML 5
  • SASS
  • CMS
  • C#
  • Javascript (jQuery, AngularJS)
  • Microsoft SQL Server

Derudover vil kendskab til følgende være et plus:

  • Team City
  • Jira

Som person er du:

  • Udadvendt og god til at kommunikere
  • Flydende i dansk og har gode engelskkundskaber
  • God til at følge projekter til dørs og får dem færdige
  • Du tager ansvar og er proaktiv
  • Videbegærlig på ny teknologi, både i forhold til det faglige område, men også på områder, hvor der ved første øjekast ikke er en sammenhæng
  • Du er faglig dygtig og kvalitetsbevidst
  • Du har forretningsforståelse, overblik og arbejder struktureret
  • Du er i stand til at arbejde med deadlines og med et forretningsmæssigt sigte på dine opgaver
  • Du evner at formidle budskaber og resultater mundtligt og skriftligt
  • Du evner at arbejde selvstændigt og i teams

Skriv din ansøgning til, eller spørg ind til stillingen hos:

Biltorvet A/S
Skagensgade 1, 1 sal
2630 Taastrup

Tlf.: 88 82 62 60

support@biltorvet.dk