Auto IT søger erfaren SEO-specialist

9 jan 2020 | Hjemmeside

Vi søger dig, der kan vinde ”Hvem vil være millionær: SEO-edition”. Dig, der er drevet af at skabe resultater og får et adrenalin-kick, når du ser placeringerne på søgemaskinerne stige.

Hvem er vi?

Auto IT A/S er autobranchens egen IT-virksomhed med 50 ildsjæle ansat. Vi er storleverandør af bildata og forskellige opslagsværker samt software til autobranchen. Vi har ét formål; at skabe de bedste IT-løsninger til den danske autobranche. Vi er mest kendt for vores flagskibe, biltorvet.dk, AutoDesktop og hjemmesideløsninger.

Vores ejerkreds består af godt 400 bilforretninger, og vi har dagligt et tæt samarbejde med hele autobranchen for at skabe de bedste løsninger – både nu og her og på lang sigt.

Alt sammen foregår på vores kontor beliggende et stenkast fra Høje-Taastrup station.

Hos Auto IT har vi mange aktiver og stor vækst og har i stigende grad succes med at hjælpe de danske bilforhandlere med at bygge deres hjemmesider og optimere deres online tilstedeværelse. Derfor ønsker vi nu at udvide forretningen med et bedre tilbud om hjælp til SEO.

 

Hvem søger vi?

Vi søger dig, der kan vinde ”Hvem vil være millionær: SEO-edition”.

Dig, der er drevet af at skabe resultater og får et adrenalin-kick, når du ser placeringerne på søgemaskinerne stige.

Du er datadrevet og arbejder ud fra veldokumenterede analyser. Du kan arbejde med flere projekter inden for dit ekspertisefelt og er passioneret inden for området.

Alt dette kan du samtidig med, at du kan videreformidle komplekse data til personer, der ikke har den samme erfaring som dig.

 

Vi forventer, at du har:

  • Mindst 3 års erfaring med SEO
  • Interesse for andre discipliner inden for online markedsføring
  • Stor erfaring med linkbuilding
  • Stor erfaring med eksterne værktøjer som GTM, Ahrefs, Google Analytics osv.
  • Både strategisk og eksekverende drive

Derudover er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring eller interesse for biler og autobranchen.

 

Hvad kan du forvente af os?

  • En stilling med stort ansvar for vækst i trafik på både biltorvet.dk og vores samarbejdspartneres hjemmesider
  • Stor frihed til at forme din egen hverdag
  • Et team der brænder lige så meget for den digitale verden som dig
  • Dygtige kollegaer at sparre med
  • Løn efter kvalifikationer og erfaring

 

Send os ansøgning og CV

Finder du ovenstående interessant, så send dit CV og ansøgning til Auto IT’s Digital Manager, Jonas Poulin på jkp@autoit.dk