Auto IT

Biltorvet slår et sving mod at blive et mediebureau

12/11 2019

Ny chef for biltorvet.dk: Visionen er at lave branchens bedste bilportal med endnu smartere funktioner og samtidigt levere alt inden for online markedsføring til forhandlerne – vi er allerede godt på vej med begge dele.

Tim Kongsbach er ansat som afdelingschef i Auto IT. Han får ansvaret for udvikling og markedsføring af biltorvet.dk. Tim kommer med 18 års online-erfaring, bl.a. som prisvindende projektchef i EDC og leder for digital forretningsudvikling i Danske Bank. Den 47-årige marketingsekspert er uddannet Cand. Oecon fra Aarhus Universitet, og han er også med i juryen for Danish Digital Award.

På biltorvet.dk har han kastet sig over sine første to store opgaver, nemlig at få relanceret hjemmesiden og at få bragt data fra biltorvet.dk i spil, så bilforhandlere kan bruge det i deres digitale annoncering.

Data sælger flere biler
Det er endnu et element i en ny strategi, hvor biltorvet.dk udvider over mod at blive et digitalt bureau, der både kan hjælpe forhandlere med at lave deres hjemmesider og stå for deres online-markedsføring.

”Den store mængde trafik på biltorvet.dk kan bringes i spil og bruges andre steder. I første omgang på Facebook. Det er enormt værdifuldt for bilforhandlerne, da man kan ramme køberne meget præcist,” fortæller Tim Kongsbach.

De gode data gør, at forhandlere kan få salgsbiler vist til netop de brugere, der er i markedet for de biler, som forhandleren har til salg. Søgehistorikken afslører dem.

”Store forhandlere, der har en markedsføringsafdeling, kan få adgang til vores data og selv arbejde videre med det, og på den måde få en mere effektiv online markedsføring. Mindre forhandlere kan bruge os til at stå for det hele,” lover han.

Risiko for at blive snydt
”Har man ikke så meget viden omkring digital markedsføring, eller har svært ved at gennemskue det, er der risiko for at blive et let offer for tvivlsomme bureauer, der tager sig godt betalt for en lille og ikke særlig effektiv ydelse,” advarer Tim Kongsbach.

Der er vægt bag advarslen. Tim har stor erfaring i digital markedsføring, bl.a. fra Danske Bank, hvor han sad i en 100 mand stor kommunikations- og marketingafdeling og hos ejendomsmæglerkæden EDC.

”Her oplevede vi, at avanceret segmentering af annoncerne gav uhørt høje klikrater, som igen bidrog positivt i forhold til salg af boliger – det kan også lade sig gøre med biler,” understreger Tim Kongsbach.

Tuner portalen
En af mulighederne for markedsføring er via forhandlernes egen salgsportal, biltorvet.dk, som Tim Kongsbach vil accelerere yderligere.

”Målet er i første omgang at lave et endnu mere brugervenligt biltorvet.dk, med et tidssvarende design og samtidig udvikle nøglefunktioner som bilsøgefunktionen til at være det bedste i branchen,” siger han.

Samtidigt med dette arbejde har han også ansvaret for den digitale markedsføring af biltorvet.dk. Det sker i tæt samarbejde med Auto IT’s digitale manager, Jonas Poulin, der også er nyansat. Her gælder det om at øge kendskabet til biltorvet.dk og lave relevant digital annoncering, så biltorvet.dk kan trække endnu mere trafik fra Facebook, Google og store hjemmesider som fx Eb.dk.

”Vi har allerede en meget stærk digital tilstedeværelse, men jeg er sikker på, at der med de ressourcer, der er samlet omkring udvikling og markedsføring af biltorvet.dk, er mulighed for at løfte os til næste niveau – til glæde for både vores ejere, bilforhandlerne, og private, der bruger biltorvet.dk” lover Tim Kongsbach.

Se priser og mulighederne med Auto IT som mediebureau ved at klikke her