Samtykker når ny milepæl og rykker til Norge

5 jun 2019 | AutoDesktop

Et stort behov hos bilforhandlerne er at have helt styr på, hvad man må sende af mails til sine kunder. Det hjælper Samtykke.Net danske forhandlere med – nu er en ny milepæl rundet og Norge står for tur.

Panderynker og hævede øjenbryn over nye EU-regler i forhold til persondataloven og markedsføring bliver gjort til smilerynker med Samtykke.Net – et system til at indsamle og at holde styr på sine samtykker. Med Samtykke.Net kan bilsælgere fx via en app få tilladelse fra en kunde til at sende indkaldelse til service eller en invitation til åbent hus.

Samtykkerne gemmes centralt, så de kan bruges af forskellige programmer, filialer og importøren. Nu har danske bilforhandlere ramt en milepæl: 750.000 indsamlede samtykker – det er ny rekord.

Godt brugt
”Det er godt at se, at samtykke.Net bliver brugt. Vi indså tidligt behovet for et let værktøj, der overholder alle gældende krav til indsamling af samtykker, så forhandlerne ikke skal bekymre sig om den del af forretningen. Det må man sige lykkes,” siger Claus Nyboe, direktør hos Auto IT, som står bag løsningen.

Succesen er i samarbejde med Keyloop nu på vej til Norge, hvor de første forhandlere allerede er i fuldt sving med at indsamle samtykker.

”I Danmark har de fleste forhandlere efterhånden styr på det med samtykkerne og Samtykke.Net, så nu vil vi også hjælpe vores nordiske nabo. Problematikken er jo den samme for dem,” siger direktøren.

Læs mere om Samtykke.Net her. 

 

Fakta:
EU om GDPR

25. maj 2018 trådte nye EU-regler om firmaers brug af persondata i kraft, der har til formål at beskytte borgernes data. Loven er kendt under synomymet GDPR (General Data Protection Regulation). Overtrædes reglerne giver loven mulighed for ekstremt store bøder. Op til GDPR trådte i kraft, blev der indsamlet over 100.000 samtykker i Samtykke.Net på blot en uge.


Fakta:
Samtykke.Net er udviklet af Auto IT A/S og giver forhandleren:

  • Elektronisk registrering og lagring af samtykker
  • Ensartet registrering af kundesamtykker i hele virksomheden
  • Adgang til opdateret samtykkestatus på alle kunder
  • Integration til bilsalgsprogrammet AutoDesktop
  • Integration til økonomisystemer (DMS-systemer) fra fx Datamann og Keyloop
  • Korrekt opbevaring og behandling af personfølsomme oplysninger
  • Mulighed for at for at indsamle og se samtykker via smartphone, tablet og PC
  • Løsningen kan bruges af alle brancher, som ønsker en let og robust måde at håndtere EU-reglerne på

 

Læs mere på samtykke.net