Stillingsopslag – administrativ medarbejder

1 feb 2019 | Biltorvet.dk

Biltorvet A/S søger administrativ koordinator, der skal være en del af Biltorvets driftsafdeling, som et koordinerende bindeled mellem virksomheden, kunder og samarbejdspartnere.

Vil du være en del af et firma i fuld fremdrift, hvor der hele tiden sker noget nyt?

Vi søger en dygtig administrativ koordinator til en spændende nyoprettet stilling, hvor du får faglige udfordringer og en stor bredde i dine arbejdsopgaver.

 

Om jobbet

Stillingen som administrativ koordinator er en nyoprettet stilling, hvor du vil få en stor mulighed for at præge dine arbejdsopgaver. Du bliver en del af Biltorvets driftsafdeling med otte medarbejdere, hvor du bl.a. bliver et koordinerende bindeled mellem virksomheden, kunder og samarbejdspartnere.

Din primære opgave bliver at tage dig af administrative opgaver fra supporten, herunder brugeroprettelser og opstart af nye forhandlere i virksomhedens programmer. Programpakken håndterer bl.a. salgsprocesser, logistik og marketing i bilforretninger.

 

Af andre arbejdsopgaver kan nævnes:

 

  •         Koordinering mellem samarbejdspartnere (f.eks. forsikringsselskaber, finansieringsselskaber m.m.)
  •         Gennemgang af arbejdsopgaver (GDPR/Persondata-relateret)
  •         Salgssupport
  •         Koordinering af kurser
  •         Udarbejdelse af driftsrapporter for virksomhedens systemer
  •         Assistere bogholderiet med udarbejdelse af fakturaer
  •         Ejendomsadministrative opgaver, herunder indkøb af kontorartikler, kontakt t. håndværkere m.m.
  •         Div. administrative ad hoc opgaver

 

 

Om dig

Du har solid erfaring fra en eller flere lignende administrative stillinger med service-/supportfunktioner – meget gerne fra bilbranchen.

Det er en klar fordel hvis du har en IT teknisk forståelse, og du skal have mod på at lære en masse med en indlæringskurve der er lidt stejl.

 

Derudover forventer vi, at du:

 

  •         Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
  •         Trives i den koordinerende rolle, og forstår at prioritere dine opgaver, og følger opgaverne til dørs
  •         Et stærkt servicegen, og motiveres og trives med daglig kontakt med kunder og kollegaer
  •         Formår at bevare overblikket, og er analytisk og proaktiv i opgaveløsningen
  •         Evner at arbejde selvstændigt såvel som i team
  •         Har et godt humør, er fleksibel og udadvendt
  •         Er struktureret, detaljeorienteret og selvkørende, løsningsfokuseret og serviceorienteret
  •         Er solid bruger af Office-pakken og behersker IT helt ud til fingerspidserne
  •         Er sproglig stærk og behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale

 

Ansøgning og spørgsmål rettes til rekrutteringsfirmaet Dahl & Kjærgaard, som håndterer rekrutteringsopgaven. Du skal derfor sende din ansøgning og dit CV via dette ansøgningslink.

Du kan få yderligere oplysninger om Biltorvet og stillingen ved at kontakte Marlene Servé hos Dahl & Kjærgaard på 9363 1180 eller ms@dk-hr.dk

 

Om Biltorvet

Biltorvet A/S er autobranchens egen IT-virksomhed med mange aktiver og stor vækst.

Biltorvet er storleverandør af bildata og forskellige opslagsværker til autobranchen, og deres mest kendte aktiv er brugtbilsportalen biltorvet.dk, der med ca. 45.000 biler til salg er én af Danmarks største. Deres salgs- og kundestyringsværktøj AutoDesktop er blandt de foretrukne hos autoforhandlere.

 

Virksomheden har en flad struktur, og lever af at være innovative. Biltorvet følger ikke bare med udviklingen – de tegner den. Det giver et kreativt og levende arbejdsmiljø, som for nylig vandt Biltorvet en certificering som en af Europas bedste arbejdspladser i en omfattende trivselsundersøgelse via Great Place to Work Institute Inc.

 

Biltorvet har 50 ansatte, og er beliggende i Taastrup, to minutters gang fra Høje Taastrup Station.