Vi er fasaner og fladorme

23 maj 2019 | Biltorvet.dk

Bilsælgerens hjerne er bygget på en fasan, og derfor er nye IT-systemer svære at bruge. Men heldigvis er der håb – hjernen har nemlig udviklet sig. Her er metoden til at få bilsælgere til at elske nye arbejdsopgaver.

Hvorfor er det sådan, at den automatiske reaktion på alt nyt for os mennesker er, at det er noget skidt? Selv om firmaet Auto IT efter bedste evne laver smarte løsninger til bilfolket, endda på bestilling, så bliver det ofte mødt med skepsis og vrangvillighed, og statistikkerne afslører, at alt for ofte bliver potentialet i systemerne ikke udnyttet fuldt ud – til skade for bilsalget.

 

Det forsøgte Auto IT at gøre noget ved, ved hjælp af det tungeste skyts på markedet: hjerneforsker Peter Lund Madsen. På Auto IT’s årsdag gjorde han tilhørerne klogere på hjernens kringelkroge hos bilsælgeren og alle os andre.

 

Hjernen er bygget dum
Det første budskab fra hjerneforskeren var, at man skal forstå, at hjernen er ret irrationel. Det skyldes såmænd, at vi er udviklet på en fladorm og har arvet samme krybdyrshjerne, som sidder bag det tomme blik i en fasan. En fasan er lige så dum, når den dør, som da den blev født. Den kan lære præcis ingenting, påstod hjerneforskeren.

 

Herfra er der så kommet det ene modul på efter det andet, ligesom et computerprogram, men kernen er stadig en krybdyrshjerne. Den reagerer præcis som en stenaldermand. I mørke får den dig til at ryste af skræk, når du skal tømme skrald ude ved sommerhuset, fordi skraldespanden står lidt væk. Men vi stoler på, at en rød lampe kan få et fjols i to tons jern med 50 km/t til at holde tilbage for os. Det er irrationelt.

 

Det er også krybdyrhjernen som aktiveres, når vi støder på forandringer. Stenalderhjernen er bygget til at se problemer – det er faktisk det, som holder os i live. Kunne vi ikke se problemer og fare alle vegne, dør vi for hurtigt.

 

Forstå frygt
Her blev Peter Lund Madsen personlig og fortalte om sin barndomsven, som han så meget op til. Han besteg Mount Everest, men kom aldrig tilbage igen. Han døde på bjerget, fordi han ikke i tilstrækkelig grad bestred evnen til at frygte.

 

Den automatiske reaktion er altså at se problemer og fare. Også når nye IT-systemer skal implementeres. Så hvad gør man så?

 

Peter Lund Madsen forlod krybdyrhjernen og tog fat i overbygningen, det, som adskiller os fra dyrene, og gør, at vi er de eneste, som får lov at gå ud af en zoologisk have, mens alle andre bliver tilbage bag tremmer.

 

Vi evner nemlig at samarbejde og til at se ud i fremtiden. Det er derfor, at en ko aldrig har været med til nobelprisen, i hvert fald ikke på den rigtige side af tallerkenen, mente Peter Lund Madsen og fremhævede en statistik.

 

Vi er mange fordi vi er mange om det
Befolkningstilvæksten. For 10.000 år siden skete der noget vildt – mennesker holdt op med at jage dyr og i stedet lave landbrug. Befolkningstilvæksten steg voldsomt. Fra 5-10 mio. til 120 mio. i verden. Vi gik fra at være det mest levedygtige individ til det mest levedygtige fællesskab.

 

I oplysningstiden og med teknikkens hjælp har vi hævet os over naturens begrænsninger og er nu på over 7,0 mia., fordi vi kan finde nye løsninger på gamle problemer. Alt sammen på grund af evnen til at samarbejde.

 

Så når IT-programmer skal køres ind, så handler det om at aktivere folks evne til at se ind i fremtiden og gøre værktøjerne til et fælles projekt, som medarbejderne gerne vil være en del af. Det motiverer, hvis alle kan se fornuften og mulighederne i projektet.

 

Således oplyst, afsluttede Hjernemadsen med et par billeder på, hvor meget mennesket kan drive det til på kort tid. Shenzhen i Kina var i 1980 et sted med flade, grønne marker. I 2011 er det et hav af skyskrabere og er i dag det sted, hvor det meste af verdens elektronik kommer fra.

 

Se eller gense hele Peter Lund Madsens foredrag om “hjernen om omstillingsparathed” i videoen nedenfor.

 

Biltorvets årsdag: Hjernen og omstillingsparathed – Anders Lund Madsen from Biltorvet on Vimeo.

Se slideshow her.