Bliv bindeleddet mellem teknologi og mennesker i autobranchen
Om Auto IT
Auto IT A/S er en førende IT-virksomhed i den danske autobranche. Vi står bag platforme som biltorvet.dk, en af Danmarks største markedspladser for biler, og AutoDesktop, bilforhandlernes foretrukne salgs- og CRM-system. Vores løsninger skaber værdi for tusindvis af brugere, fra bilforhandlere og importører til forsikrings- og finansselskaber.
Derudover udvikler vi hjemmesider og digitale værktøjer til bilforhandlere og importører – altid med fokus på kvalitet, brugervenlighed og innovation.
Hos Auto IT er teknologi og samarbejde omdrejningspunktet. Vi bygger digitale løsninger, der driver branchen fremad, og vi gør det med en kultur præget af nysgerrighed, samarbejde og en vedvarende start-up-ånd. Vi har en flad organisation og en kultur, hvor der er kort fra idé til handling.
Om jobbet
Som Applikationssupporter bliver du en del af et engageret supportteam, der hjælper vores kunder, som primært udgør bilforhandlere og -sælgere, med at få mest muligt ud af AutoDesktop og andre systemer. AutoDesktop er et superbrugersalgs- og kundestyringsprogram med over 80 integrationer.
Du kan tale kundernes sprog, som eksperten der forstår teknologien.. Du får en bred kontaktflade, hvor du kommunikerer med brugere, samarbejdspartnere og udviklere via telefon og mail og får en central rolle i at sikre, at vores løsninger fungerer optimalt i dagligdagen.
Du bliver en del af et team på 4 dygtige kolleger, der håndterer omkring 80-90 sager dagligt via Zendesk. Sammen sikrer I, at Auto IT’s kunder får hurtig, professionel og serviceminded support.
Dine opgaver
– Yde support på AutoDesktop og relaterede systemer via mail og telefon
– Hjælpe brugere med tekniske og funktionelle spørgsmål
– Sagsbehandle, følge op og sikre, at fejl og forbedringsønsker kommer videre til udviklingsteamet
– Være bindeled mellem kunder og udviklere
– Deltage i mindre administrative opgaver og support på mobilapplikationen
– Bidrage til løbende forbedring af processer, vidensdeling og dokumentation
Stillingen er på fuld tid, og du indgår i en fleksibel vagtordning. Supportens åbningstider er mandag–torsdag kl. 08:00–17:00 og fredag kl. 08:00–16:30. Derudover indgår supporten i en vagtordning, som dækker weekender, helligdage og øvrige lukkedage. Vagten kan tages fra hjemmekontoret og handler primært om at sikre, at systemerne kører, overvågning af indkomne sager i Zendesk og igangsætning af beredskabsplanen i tilfælde af nedbrud.
Om dig
Du har erfaring med applikations- og kundesupport, helst med teknisk forståelse og du motiveres af at hjælpe andre. Du kan sætte dig i kundens sted og trives med at finde løsninger i tæt samarbejde med både brugere og udviklere.
– Har stor interesse og flair for at sætte dig ind i nye applikationer
– Kender Windows og Office-pakken
– Elsker at tale i telefon, er tålmodig, serviceminded og har et positivt mindset
– Er god til at vidensdele, både mundtligt og skriftligt
– Formår at bevare overblikket og er analytisk og proaktiv i opgaveløsningen
– Evner at arbejde selvstændigt såvel som i teams
– Kendskab til autobranchen er et plus, men ikke et krav
Hos Auto IT får du
– Et grundigt introduktionsforløb, hvor du lærer systemerne og branchen at kende
– Mulighed for opkvalificering og efteruddannelse
– Dygtige og hjælpsomme kollegaer, der støtter hinanden
– Gode personalegoder, bl.a. massage, bordtennis, lækker morgenmad og frokost
– En arbejdsplads, der er Great Place To Work-Certificeret og i top 10 over IT-branchens bedste arbejdspladser i 2025
Auto IT A/S har ca. 90 medarbejdere og holder til i Taastrup, blot fem minutters gang fra Høje Taastrup Station. Vi er en arbejdsplads, hvor teknologi, trivsel og teamwork går hånd i hånd.
Lyder det som dig? Send din ansøgning og CV via Trinity HR. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marlene Servé på 93 63 11 80 eller ms@trinityhr.dk.










