Online Salg

Lad kunder bestille deres nye bil online

Bilforhandlere møder fremtiden

Nogle bilkunder vil have det let, når der skal købes bil.

Med Online Salg kan dine kunder bestille en bil online direkte på din hjemmeside eller biltorvet.dk, når det behager dem.

Online Salg sættes ind på jeres hjemmeside eller på dine salgsbiler på biltorvet.dk. Det er et smart bestillingssystem, hvor besøgende kan bestille deres nye bil og endda få både finansieringen på plads og deres byttebil indregnet i salgsprisen, samt mulighed for også at vælge ekstraudstyr, hvis det er tilføjet bilen i AutoDesktop.

Systemet sørger for at reservere salgsbilen i AutoDesktop, så man ikke risikerer at sælge samme bil to gange. Samtidig laves et tilbud, der blot skal samles op af en sælger og lukkes.

Det sparer bilforretningen en masse administration, og man får serviceret de kunder, som ønsker en ren onlinehandel, som man måske ikke ville have nået på anden vis.

Pt. virker Online Salg kun til biler fra AutoDesktop. Dog kommer der en opdatering på et senere tidspunkt, så Online Salg også understøtter biler fra Bilinfo.

HUSK:
Har du Online Salg på din hjemmeside er det GRATIS at få installeret på Biltorvet.dk.

Kun 5 trin til ny bil online

Velkommen

Før flowet startes bliver køberen præsenteret for tre korte punkter om at handle online hos jer. Køberen tager også stilling til, om byttebilen skal være en del af handlen.

BEMÆRK det også er muligt for køberen at tilvælge ekstraudstyr – det sættes op via AutoDesktop på den enkelte bil, og medfører et trin ekstra – se nedenfor.

1. Byttebil

Hvis der er en byttebil, indtastes oplysninger om den i første trin. Via nummerpladen hentes oplysninger om bilen. Køberen skal selv indtaste kilometer og forventet salgspris, og prisen bliver med det samme modregnet i finansieringsprisen.

2. Finansiering

Herefter tager køberen stilling til finansieringen og kan skrue på løbetid og udbetaling. I bestemmer selv finansieringsselskab. Køber vælger, hvordan byttebilen skal indgå i finansieringen – om den skal dække udbetalingen eller trækkes fra købsprisen. I øjeblikket tilbyder vi finansiering fra Jyske Finans, Santander og Nordania.

3. Personlige informationer

I næste trin indtaster køberen sine informationer og har mulighed for at vælge forsikringsselskab. Køberen oprettes automatisk i AutoDesktop. Det er muligt at tilpasse, hvilke oplysninger køberen bedes udfylde.

4. Levering

Så vælger køberen, hvor og hvornår bilen skal afhentes. I vil her også kunne tilbyde køberen at levere bilen, hvis I har den service. Opsætning af levering styres i AutoDesktop, som er det system som jeres sælgere er vant til at arbejde i.

5. Bekræftelse

I sidste trin får køberen en oversigt på det bestilte. Når køberen bekræfter, ved at klikke på bestillingsknappen, reserveres bilen i AutoDesktop og et lead skydes ind i en særlig lead-kø, hvor ordren samles op og lukkes af en sælger.

Det ekstra trin, når der er tilføjet udstyr

Det er muligt at tilføje udstyr på den enkelte bil i AutoDesktop. Det præsenteres, så køberen blot sætter flueben i det ønskede udstyr. Det er en glimrende mulighed for at sælge lidt ekstra i processen.

Ønsker du at komme i gang med Online Salg?

  1. Download og udfyld pdf’en her
  2. Vedhæft pdf’en i en mail til web@autoit.dk
  3. Auto IT kontakter Jer ift. opstart og opsætning.
Interesseret i at høre mere eller vil du bestille?

Uanset om du ønsker at høre mere eller bare komme igang med en af vores løsninger, så tøv ikke med at kontakte os.
Vi besvarer henvendelser hurtigst muligt.