Quickimport sparer en halv måneds arbejde – hver måned

14 okt 2021 | AutoDesktop, Estimatic

Beregning af afgift på en importbil er en drøj og tidskrævende arbejdsopgave, men Estimatic fra Auto IT klarer bøvlet og øger arbejdsglæden, erfarer direktør for Quickimport. Oveni har firmaet sparet en halv måneds arbejdstid – hver måned, og omsætningen er øget med 50 procent.

Når man laver 8000 beregninger af bilimportsager om året, betyder det noget, hvis man kan hente et par minutter her og der i processen.

I marts 2021 begyndte Quickimport at bruge den semiautomatiske værdifastsætter Estimatic, og erfaringerne viser, at her skal besparelsen ikke kun regnes i minutter.

”Vi sparer op til en times sagsbehandling på de biler, vi bruger Estimatic til at beregne,” oplyser adm. direktør og værdifastsætter, Jens Peter Larsen, fra Quickimport.

Indtil videre bruges programmet til lidt over 100 beregninger om måneden, og det sparer så firmaet for rundt regnet en halv måneds arbejde – hver måned. Det er noget, som kan ses på bundlinjen.

”Markedet lige nu efterspørger mange el- og hybridbiler, og vi har samlet set øget vores omsætning med over 50 procent. Estimatic har været et godt værktøj til at understøtte vores vækst,” fortæller Jens Peter Larsen.

 

Dødssyg Passat

Quickimport lever af at lave papirarbejdet for bilforhandlernes og private kunders bilimporter og afgiftsberigtiger over 2000 sager af de 8000 beregnede om året.

Men hvorfor tager det så lang tid at lave en sag?

Her skal vi have fat i registreringsafgiftsloven, som siger, at man skal tage udgangspunkt i bilens pris inklusive ekstraudstyr, da køretøjet blev registreret første gang. Især det sidste med at finde ekstraudstyrskoder og tilhørende priser på ekstraudstyr, volder problemer.

”Vi bruger såkaldte vognkort, som kan være fem siders pdf med koder og priser på udstyr fra oprindelige prislister, som man skal løbe igennem for at finde lige de der 10-30 stykker koder, som en bil indeholder fra fabrikken. Det er dyre mandetimer, som vi kunne bruge på noget andet,” forklarer Jens Peter Larsen og giver et eksempel.

”Tag fx en VW Passat GTE. Det er en dødssyg bil at beregne manuelt, fordi der er virkelig mange små ting, som fx tonede ruder til 1200 kroner, som skal med. Så kan man spørge, er det ikke lige meget med sådan en lille ting, men nej, er der 30 af dem, så løber det jo op – og det kan få bilen op i en anden afgiftsklasse,” konstaterer Jens Peter Larsen.

 

Større arbejdsglæde

”Estimatic henter selv udstyrskoderne og priserne, så nybilsprisen let findes. Det ikke alene letter vores arbejde, for der går virkelig mange gode mandetimer med at læse vognkort, men det giver også medarbejderne en større arbejdsglæde,” mærker Jens Peter Larsen, der trækker på ti års erfaring med at værdifastsætte.

”Du kan bruge dine kompetencer som værdifastsætter bedre, og kan overvåge processen i stedet for at være en del af den. Det er mere relevant for medarbejderen, og dermed bliver hverdagen sjovere og mindre tung,” oplever Jens Peter Larsen, der ofte afsøger markedet efter værktøjer, som kan hjælpe med den besværlige del af arbejdet.

”Vi har tidligere testet programmer, som bruger diverse algoritmer og udenlandske annoncemarkeder til at fastsætte værdierne. Fx annoncer, hvor forhandleren har skrevet, den har læderindtræk, men hvis der findes seks forskellige læderindtræk, hvilket et er det så? Nyprisen på bilen kan man ikke sjusse sig frem til, for man risikerer, at Motorstyrelsen ender med et andet resultat. En stærk værdifastsættelse, starter med de rå fakta, herunder udstyrskoder og korrekte nypriser. For det kan ikke diskuteres. Med Estimatic går vi fra et skøn til faktum. Når værdifastsættelsen er baseret på fakta, bliver det en mere korrekt beregning,” fremhæver han.

Læs mere om Estimatic her

Estimatic er også for brugtbilsforhandlere

Fakta

  • Estimatic laves af Auto IT
  • Der er ikke noget startgebyr eller abonnement.
  • Læs mere på autoit.dk
  • Selvanmelderordningen lukkede 15. august 2020.
  • Men dette gjaldt kun for eksport af biler. Selvanmelderordningen fortsætter for importbiler og genberegninger, de såkaldte L4-beregninger, som leasingbiler er forpligtet til.