Auto IT søger en super serviceminded supportmedarbejder med flair for web og IT til en spændende stilling, hvor du får faglige udfordringer og en stor bredde i dine arbejdsopgaver.
Auto IT er ejet af 400 bilforhandlere og din primære opgave bliver at bistå bilforhandlerne og bilsælgere med deres hjemmesider og salgs- og kundestyringsprogrammet AutoDesktop, som alt sammen er udviklet af Auto IT specifikt til autobranchen.
Du får en bred kontaktflade, hvor du kommunikerer med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer via telefon og mail.
Om jobbet
Du bliver en del af supportteamet, som består af 5 dygtige medarbejdere, der dagligt håndterer mellem 80-90 sager pr. mail og tlf. Vi benytter Zendesk til vores supportsager.
Dine opgaver bliver bl.a. at;
- Yde support til bilforhandlere og sælgere pr. mail og tlf.
- Hjælpe Auto IT’s hjemmesidekunder
- Supportere salgsprogrammet AutoDesktop
- Sagsbehandle og udføre diverse administrative opgaver
- Få programønsker og fejl mm. fulgt til dørs hos Auto IT’s udviklere
- Prioritere og følge op på supportsager
Profil
Du har en stærk teknisk forståelse og det er en klar fordel, hvis du har erfaring med at yde softwaresupport og/eller websupport. Du skal have mod på at lære AutoDesktop og vores hjemmeside-CMS at kende.
Derudover forventer vi, at du:
- Har interesse for web eller en basal hjemmesideforståelse, gerne inden for CMS
- Kender Windows og Officepakken
- Elsker at tale i telefon, er tålmodig, serviceminded og har et positivt mindset
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Motiveres af at hjælpe andre, og kan sætte dig i kundens sted
- Er god til at vidensdele – mundtligt og skriftligt
- Formår at bevare overblikket, er analytisk og proaktiv i opgaveløsningen
- Er i stand til at arbejde med deadlines
- Evner at arbejde selvstændigt såvel som i teams
Vi tilbyder
Auto IT er en dynamisk og uformel organisation, hvor tonen er lige så uhøjtidelig som ambitionerne er store. Vi arbejder kun for én ting, og det er at gøre det lettere og mere effektivt for bilforhandlere at sælge de rigtige biler til de rigtige kunder.
Du får nogle fantastisk søde, dygtige kollegaer, en arbejdsplads, der er Great Place To Work-Certificeret, en lækker kantineordning med stort udvalg af drikkevarer, massageordning, mulighed for hjemmearbejde, adgang til fordelagtige rabatordninger og meget mere.
Det praktiske
Stillingen som supportmedarbejder er en fuldtidsstilling, hvor man indgår i en fleksibel vagtordning. Auto IT’s support har åbent alle hverdage mandag-torsdag fra 08.00-17:00 og fredag fra 08:00-16.30. Man skiftes til at have henholdsvis åbne- og lukkevagter.
Kontoret har beliggenhed i Taastrup, tæt på tog og bus. Vi afholder samtaler løbende. Opstart hurtigst muligt. Løn efter kvalifikationer. Spørgsmål til stillingen sendes til driftschef, Claus Hallas Nielsen, chn@autoit.dk.
Om Auto IT
Auto IT leverer IT til autobranchen. Vi er en usædvanlig virksomhed, da vi er ejet af bilforhandlerne. Der er intet krav om et stort overskud, men der er store krav til, at vi geninvesterer det vi tjener og leverer de allerbedste IT-løsninger til gavn for autobranchen.
Vores mest kendte aktiv er bilsalgsportalen biltorvet.dk, men vi knokler også på med at lave hjemmesider til autobranchen og det hele spiller sammen i symfoni med vores bilsalgsprogram til PC – kaldet AutoDesktop. Det er Danmarks mest benyttede bilsalgsprogram og bruges til at håndtere salgsprocesser, logistik og marketing i bilforretninger. Vi har pulserende travlt på den fede måde, hvor der er stor efterspørgsel på alt det, vi kan. Derfor har vi brug for flere hænder i vores supportafdeling.