Studentermedhjælper søges: Phoner med flair for SoMe

13 dec 2021 | Auto IT

Er du en haj til Facebooks business-manager og på udkig efter et deltidsjob i forbindelse med dit sabbatår eller sideløbende med dit studie? Elsker du at tale i telefon og kan vejlede selv de mest uerfarne Facebook-brugere til at finde rundt på Facebook? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger.

Auto IT søger en super serviceminded studentermedhjælper, som skal bistå vores digitale marketingafdeling, der i dag består af tre dygtige medarbejdere. Auto IT er ejet af godt 400 bilforhandlere, og en af vores opgaver er bl.a. at hjælpe bilforhandlere med at øge deres tilstedeværelse online på Facebook. Her hjælper vi fx med at lave opslag og annoncer.

Om jobbet som phoner
Som vores nye studentermedhjælper skal du blandt andet;

  • Kontakte eksisterende og nye kunder pr. tlf. og mail
  • Vejlede kunder i opsætninger på Facebook
  • Lave kampagneopsætning i Facebooks Business-manager
  • Hjælpe vores digitale managere med forskellige ad hoc-opgaver


Vi forestiller os, at du …

  • Elsker at tale i telefon, er tålmodig og serviceminded
  • Har interesse for og erfaring med online markedsføring
  • Har flair for IT og Facebook
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har god energi og masser af gå-på-mod

Vi tilbyder
Auto IT er en dynamisk og uformel organisation, hvor tonen er lige så uhøjtidelig som ambitionerne er store. Vi arbejder kun for én ting, og det er at gøre det lettere og mere effektivt for bilforhandlere at sælge de rigtige biler til de rigtige kunder.
Vi tilbyder bl.a. fantastisk søde, dygtige kollegaer, en arbejdsplads, der er Great Place To Work Certificeret, en lækker kantineordning med stort udvalg af drikkevarer og meget mere.

Det praktiske
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 10 timer om ugen inden for normal arbejdstid. Kontoret har beliggenhed i Taastrup, tæt på tog og bus. Vi afholder samtaler løbende. Opstart hurtigst muligt. Spørgsmål til stillingen sendes til kommunikations- og marketingchef Majken Jouret, mjo@autoit.dk.

Om Auto IT
Auto IT leverer IT til bilbranchen. Vi er en usædvanlig virksomhed, idet vi er ejet af bilforhandlerne. Der er intet krav om et stort overskud, men der er store krav til, at vi geninvesterer det tjente og leverer de allerbedste IT-løsninger til gavn for bilbranchen. Vores mest kendte aktiv er bilsalgsportalen biltorvet.dk. Vi har pulserende travlt på den fede måde, hvor der er stor efterspørgsel på alt det, vi kan. Bilerne på Biltorvet.dk er ikke længere statisk fanget i portalen, men skubbes ud via fx Facebook-annoncer og Google-ads. Derfor har vi brug for flere hænder i vores afdeling for digital markedsføring.