Kender du bilbranchen, og kan du omsætte kundernes behov til gode løsninger og konkrete salg? Hos Auto IT får du mulighed for at udvikle stærke kunderelationer, åbne nye døre og sælge digitale løsninger, der gør en forskel i bilforhandlernes hverdag.
Auto IT står blandt andet bag AutoDesktop, Biltorvet.dk og Estimatic. Vi har en stærk position i den danske bilbranche og tætte relationer til vores kunder. Nu styrker vi vores salgsindsats på Sjælland og søger en Key Account Manager, der vil være med til at skabe vækst hos både eksisterende og nye kunder.
Om jobbet
Stillingen er en salgsrolle, hvor du refererer til vores danske Head of Sales og får ansvar for at opsøge nye kunder og udvikle salget hos eksisterende kunder.
Du sætter dig ind i kundernes forretning, afdækker behovet og finder muligheder på tværs af vores digitale løsninger. Du driver salgsprocessen fra den første kontakt gennem præsentation, tilbud og forhandling til en underskrevet aftale.
Auto IT er i gang med at udvikle en mere proaktiv og struktureret salgsindsats med tydelige mål og systematisk opfølgning. Sammen med Head of Sales og det øvrige konsulentkorps følger du op på dine salgsmuligheder og resultater, og du bidrager med idéer til, hvordan vi kan nå flere kunder og udvikle samarbejdet med dem, vi allerede har.
Tillid og brancheforståelse er afgørende i vores salgsarbejde. Du skal kunne se, hvor vores løsninger skaber værdi for kunden, forklare værdien og følge op, så dialogen fører til en beslutning.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Opsøge nye kunder og identificere salgsmuligheder i bilbranchen primært på Sjælland.
- Udvikle eksisterende kunder gennem målrettet rådgivning og mersalg på tværs af vores produktportefølje.
- Planlægge og gennemføre kundemøder og produktpræsentationer samt udarbejde tilbud, forhandle og indgå aftaler.
- Arbejde struktureret med pipeline og vores CRM-system, så der er overblik over muligheder, næste skridt og forventede aftaler.
- Prioritere din indsats efter kundernes potentiale og arbejde mod aftalte salgs- og vækstmål med blik for lønsomhed.
- Opbygge langsigtede relationer og samarbejde med kolleger i produktudvikling, support og implementering om løsninger, der matcher kundernes behov og kan leveres som aftalt.
Din profil
Du har solid erfaring fra bilbranchen og erfaring med salg, hvor du selv har taget initiativ, udviklet kunder og fulgt aftaler til dørs. Du kan give konkrete eksempler på, hvordan dit salgsarbejde har skabt resultater.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Har forståelse for bilforhandlernes forretning, arbejdsgange og kommercielle udfordringer.
- Trives med både opsøgende salg og udvikling af længerevarende kunderelationer.
- Kan sætte dig ind i digitale løsninger og gøre deres værdi konkret for kunden.
- Arbejder selvstændigt og systematisk med planlægning, CRM og opfølgning.
- Har gode kommunikations- og forhandlingsevner på dansk og engelsk.
- Har en relevant baggrund eller uddannelse inden for salg, handel eller marketing.
- Kendskab til AutoDesktop og praktisk erfaring med vores løsninger er en stor fordel.
Som person er du nysgerrig på kundernes forretning og vedholdende i dit salgsarbejde. Du er tryg ved at tage kontakt, stille spørgsmål og bede om en beslutning. Samtidig deler du viden og bringer kollegernes kompetencer i spil, når det giver den bedste løsning for kunden.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en veletableret IT-virksomhed med kendte produkter, en stærk kundebase og muligheder for at udvikle salget yderligere.
Teamet består i dag af otte konsulenter med forskellige erfaringer og kompetencer. Størstedelen har baggrund fra bilbranchen, og du får kolleger med solidt branche- og produktkendskab at sparre med i hverdagen.
Hos Auto IT er tonen uformel, og vi hjælper hinanden på tværs af kunder og fagområder. Du får frihed til at planlægge din indsats inden for fælles mål og mulighed for at bidrage til udviklingen af vores salgsarbejde.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer.
Om Auto IT
Auto IT udvikler software og digitale services til bilbranchen. Vores løsninger understøtter blandt andet bilsalg, markedsføring og værkstedsdrift og hjælper kunderne med at skabe overblik, effektivisere arbejdsgange og udvikle deres forretning.
I sommeren 2026 blev Auto IT en del af hollandske UnameIT med Main Capital Partners i ryggen. Det giver os nye muligheder for at udvikle vores løsninger og styrke vores position i bilbranchen. Vi har derfor fokus på at udbygge salget i Danmark og skabe mere værdi for både eksisterende og nye kunder.
Det praktiske
Vi har kontor i Taastrup og kundebesøg er en naturlig del af jobbet. Hver konsulent dækket et geografisk området i Danmark. Denne stilling dækker primært Sjælland.
Send din ansøgning og dit CV via Jobindex. Vi holder samtaler løbende og ønsker tiltrædelse hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Auto IT’s COO Peter Larsen på tlf. 21822331 eller mail pl@autoit.dk










