Glad for livlig hjemmeside

7 mar 2023 | Hjemmeside

Jørgen Olsen Automobiler i Viborg er glade for deres nye hjemmeside fra Auto IT, der løser tre konkrete problemer for dem. Næste skridt er at få mere trafik – her er Auto IT også kørt i stilling.

Jørgen Olsen Automobiler i Viborg er glade for deres nye hjemmeside, som er blevet præcist, som de ønskede sig. De var blevet grundigt trætte af deres gamle hjemmeside af flere grunde. En irritation var, at kun den fulde pris for salgsbilerne kunne fremhæves – og ikke finansieringen.

”Vi ville gerne, at der i stedet for fx 180.000 kroner på en bil fremhæves, at den koster 2000 kroner om måneden. Det ser bedre ud,” forklarer Henrik Skouboe, Marketingsansvarlig hos Jørgen Olsen Biler A/S.

Mere vigtig var dog, at hjemmesiden trængte til en generel modernisering, så der kom mere liv.

”Den skulle fremstå mere levende – med video på forsiden,” fortæller Henrik Skouboe.

Desuden ville de også gerne være mere uafhængige af annoncering på bilportaler, og i stedet sørge for at få mere trafik direkte ind på hjemmesiden via Google.

Kan klart anbefale Auto IT

Men ønskerne kunne ikke lade sig gøre med den tidligere leverandør, derfor henvendte de sig til Auto IT, som de kendte fra salgsprogrammet AutoDesktop, bilhuset har kørt med siden 2015.

”Det har været et rigtigt godt samarbejde, hvor der er leveret det aftale til tiden. Hvis nogen spørger mig, om jeg kan anbefale Auto IT til at lave en hjemmeside, er det et klart ja,” mener Henrik Skouboe.

På spørgsmålet om det har været dyrt er svaret utvetydigt.

”Selvfølgelig. Men jeg undersøgte priserne og her ligger Auto IT ganske fornuftigt,” siger den midtjyske marketingssansvarlige, der nu skal have mere trafik til siden.

”Fx via remarketing, som gør vi bliver vist med annoncer på andre store websider, som kunderne besøger efterfølgende. Auto IT kan også løse den opgave, og det er næste skridt vi skal i gang med nu,” lover han.

 

 

Fakta om Jørgen Olsen Automobiler A/S

42 ansatte og sælger ca. 1.200 nye og brugte biler om året og har eget værksted, på Industrivej 16 i Viborg.

Startede tilbage i 1970, med Jørgen Olsen som daglig leder. Virksomheden solgte dengang landbrugsmaskiner bl.a. fra Ford. Senere udvidelser og fusioner har medført, at bilhuset i dag er autoriseret forhandler af Ford, Mazda, Hyundai og Suzuki. Læs mere på jorgenolsen.dk.

 

Auto IT leverede ny hjemmeside med byttebilswidget, video, integration til AutoDesktop, så det er let at overføre salgsbiler og online servicebooking-modul, så besøgende kan booke værkstedstider direkte i værkstedskalenderen fra hjemmesiden. Derudover kan siden vise nyheder og kampagner fra de fire importører fra forsiden, og der er en speciel fordelsklub-side.

Tjek Autoit.dk/web for at se mulighederne for hjemmesider.