Det var tilbage i maj 2001 at biltorvet.dk blev stiftet til stående ovationer til generalforsamlingen i Dansk Automobilforhandlerforening (DAF), selv om man var lidt ængsteligt ved, om det der med biler på internettet monstro havde en fremtid?
Det viste sig at være tilfældet i hvertfald de første 25 år. For i maj i år kunne biltorvet.dk fejre sine første 25 år.
Relancering gav topfart
Biltorvet fik midtvejs i 2013 en relancering, hvor det en overgang var Danmarks største markedsplads for biler. En trend vi ser gentaget i år, hvor Biltorvet ynder stor tilslutning.
Biltorvet ligger nu på vippen til at have Danmarks største udvalg af forhandlerannoncer (biler og varevogne). Det er jo en skøn måde at fejre det skarpe hjørne på.
Successen skyldes, at Biltorvet har valgt en fair tilgang til prissætning med et lavt filialabonnement kombineret med annonceafregning pr. bil pr. dag, og samtidig følger der ekstra værdi med i form af gratis Facebook-annoncering, gratis opslag på forhandlerens egen Facebook-side og synlighed via Google Virksomhedsprofil. For mange forhandlere betyder det, at de ikke bare får en bil på en portal, men en samlet digital eksponering, der rækker længere end selve annoncesiden.
Mange leads
At Biltorvet er en effektiv salgskanal, understøttes af antallet af leads, portalen formår at skabe. I første kvartal af 2026 steg antallet af leads med næsten 30 procent, sammenlignet med samme periode sidste år. Det vel at mærke i et brugtbilsmarked, der i samme periode faldt lidt.
Går man to år tilbage, er antallet af leads steget med næsten 60 procent. Det skyldes især én væsentlig ændring hos Auto IT.
”Vi har en dedikeret afdeling af eksperter i online markedsføring, hvor vi tidligere rådførte os med eksterne bureauer med svingende effektivitet og kendskab til branchen. Nu har vi et team af specialister, der udover biltorvet.dk også står for online markedsføring for en lang række forhandlere. Det er blevet et vigtigt forretningsområde for os, fordi vi meget unikt kan tilbyde en specialiseret digital markedsføringspakke, tilpasset den enkelte forhandlers behov, bilmærker og ambitioner,” afslører direktøren for Auto IT, Claus Nyboe.
Lettere hver dag
Når annoncering, ekstra digital synlighed og salgsværktøjer hænger tæt sammen, bliver det lettere både at få biler online hurtigt og at omsætte interessen til konkret forretning. Det er den kombination, der har løftet Biltorvet og Auto IT til toppen blandt de professionelle forhandlere i Danmark, mener direktøren.
”Vi er blevet stærkere, fordi flere forhandlere kan mærke, at Biltorvet faktisk hjælper dem med at sælge biler. Og når det kombineres med AutoDesktop, får de et setup, der gør hverdagen lettere fra første annonce til sidste opfølgning.”
Herfra skal lyde en stor tak for opbakningen, som Auto IT på bedste vis vil forsøge honorere med masser af trafik og gode leads. Vi ser frem til de næste 25 år.
FAKTA:
Biltorvet er en af Danmarks største bilportaler målt på antal køretøjer.
Biltorvet drives af Auto IT, branchens eget IT-selskab med en årlig omsætning på 100 mio. kr.
Læs mere og se priser her.










