Den svære 2’er – nyt AutoDesktop på vej

10 jun 2021 | AutoDesktop

Ny version af AutoDesktop på vej. Men ikke på den måde, du tror. 

Ny version af AutoDesktop på vej. Men ikke på den måde, du tror. 

Da første version af AutoDesktop kom helt tilbage i 2012, var programmet ikke just en revolution, men det var et seriøst alternativ til eksisterende dyre løsninger.

Over årene har AutoDesktop udviklet sig i tæt samarbejde med især bilforhandlere, -importører og finansieringsselskaber, og er i dag et uundværligt salgs- og CRM-værktøj for hovedparten af de danske nybilsforhandlere samt hundredvis af brugtbilsforhandlere. I 2019 blev der omsat biler for over 40 milliarder kroner gennem AutoDesktop.

Tiden er kommet
Nu er det tid til ikke alene et facelift, men en helt ny model af AutoDesktop.

Men i stedet for at kyle det gode, gamle program ud med badevandet, bliver det nye AutoDesktop tilbygget modul for modul.

De nye moduler er webbaserede og lækkert designet.

Det er samme bagvedliggende data, som både det nye og dit trofaste, gamle AutoDesktop bruger. Du vil derfor kunne arbejde frit i begge programmer, mens AutoDesktop 2.0 gradvist bygges op og får de samme funktioner, du kender – og med tiden flere.

Du får alt og mister intet
Det betyder, du ikke mister de funktioner, du elsker og bruger dagligt.

 

First edition

Første skud bliver et veludbygget CRM-modul skræddersyet til danske bilforhandlere, baseret på de mange års erfaring, Auto IT har gjort med den første version af AutoDesktop.

Det nye system vil indeholde:

  • Re-design af hele CRM-flowet
  • Fuldt udbygget lead-håndtering med sporing og rapportering
  • Leads fra mails fra diverse bilportaler og andre online-medier, konverteres og sende direkte ind i Fælleskøen i AutoDesktop
  • Integration til Outlook, så det fx vil være muligt at linke en mailtråd med en AutoDesktop CRM-sag og løbende have overblikket over samtalen med kunden i AutoDesktop
  • Excel-import af leads i AutoDesktop i ny version, så den bliver mere brugervenlig
  • Mulighed for at spore telefonopkald… og meget mere.

Vi forventer at kunne teste første version af det nye modul allerede i år.