Biltorvet får nyt navn

24 maj 2019 | Biltorvet.dk

Biltorvet A/S har fart på og er i dag meget mere end bare den kendte bilportal biltorvet.dk. Derfor skifter selskabet navn for at signalere, at firmaet fokuserer på alle led i den digitale købsproces.

I 2006 blev det sået et frø og det blev starten på Biltorvet A/S. Virksomheden har i dag vokset sig stor og stærk, udvidet produktporteføljen samt medarbejderstaben og opkøbt en kontorbygning for at skabe plads til vokseværket. Med andre ord, så går det ud over stepperne for Biltorvet A/S, og i 2018 blev virksomheden kåret som Gazelle.

Firmaet har så meget medvind med nye, smarte digitale produkter, at det ikke længere giver mening at blive associeret med kun bilportalen biltorvet.dk. Derfor skifter firmaet navn til Auto IT A/S.

Fem digitale fingre
Og hvad laver Auto IT A/S så? Jo, firmaet har nu fat i alle led af bilkundernes købsrejse fra tanke til handling med fem digitale fingre:

Bilportalen Biltorvet.dk, salgsprogrammet AutoDesktop, hjemmesider til bilforhandlere, Salg af bildata, som fx nummerpladeopslag, og Samtykke.Net. Sidstnævnte udvider netop nu butikken i udlandet – en helt ny vej for Biltorvet—æh, Auto IT.

Firmaet er således gået ind i Norge med Samtykke.Net, hvor de første forhandlere er begyndt at indsamle samtykker, så de kan overholde GDPR, den nye persondatalovgivning – i Danmark har Samtykke.Net netop rundet 750.000 indsamlede samtykker. Det er en ny rekord.

Ligger godt i munden
”Vi tænker meget ind i den digitale kunderejse, fra kunden får interesse for en ny bil, til de fanges ind via fx hjemmeside og til de køber en bil i butikken, og til de kommer igen til service,” sagde bestyrelsesformand Jacob Glad til generalforsamlingen, hvor navneskiftet blev besluttet. Han uddyber:

”Vi oplever en stigende efterspørgsel efter produkter og rådgivning i digital markedsføring, så nu går vi mediebureauerne i bedende. Det er os der har ekspertisen og vi står stærkere end nogensinde,” oplever bestyrelsesformanden og nævner endnu en vigtig faktor i det nye navn Auto IT.

”Jeg syntes, det ligger godt i munden.”

Jacob Glad slutter med en opfordring til alle bilforhandlere til at bruge det ”nye” selskab.

”Vi er ejet af bilforhandlerne og skabt til netop at hjælpe med et bedre bilsalg. Vi vil derfor altid være både billigere og have mere ekspertise end mediebureauerne, så brug os. Det er sjældent, at vi udvikler noget ud af den blå luft – det sker som regel efter et behov fra en bilforhandler, som så kan komme alle til gode – så kom med jeres input.”